Jens Unmack - triumftog på første klasse

  • Christian Boier
  • 23. marts 2007
  • Print
Kunstner
Jens Unmack
Titel
Aftenland Express
Selskab
Auditorium/A:larm

I starten af 80'erne kunne Jens Unmack ikke se lyset i det mørke Jylland og flygtede til København med firetoget fra det fjerne. Hans magiske møde med byens lys beskrev han på Love Shops debutalbum '1990', der i sig selv var en milepæl i dansk rock mindst ligeså magisk som selve stævnemødet med storbyen.

17 år og otte studiealbums senere står Unmack på perronen igen. I 2007 er der afgang for 'Aftenland Express', den nu 42-årige sanger og sangskrivers andet soloudspil. Ungdommens umiddelbarhed er afløst af en mørkere og midaldrende melankoli, der måske nok viser en verdensmand ude af takt med verden omkring ham, men samtidig en kunstner i ét med sig selv.

Aftentoget kører på smurte skinner med den fintfølende 'Film vi har set' og skramler sublimt på 'Satans yngel', mens der går lidt for meget 'Om lidt' i afslutningsnummeret 'Sidste sang for os'. Selvom backingbandet er det samme, er den rustikke lyd fra solodebuten nu mere mangfoldig, blandt andet med sprøde synths på singlen 'Coke Lovebirds', der i sig selv giver lidt af en rus.

Hovedstadshymner er et registreret Unmack'sk varemærke med flere Love Shop-klassikere på den konto. Den nye dreng i klassen hedder 'København i dine øjne' og fortjener en podieplads i det fine selskab - også selvom hyldesten nu er endt i hænderne på en selvmordsbomber, der agter at udøve vold på - Nørre Vold!

De 17 skæringer skriger ikke på opmærksomhed, men dyrker i stedet eftertænksomheden uden at give afkald på melodien. Unmacks underspillede triumftog suser af sted med en skattekiste af sange. Skynd dig at hoppe på ved næste station.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02