Iain Archer - højt til loftet med fødderne på jorden

  • Christian Boier
  • 20. februar 2007
  • Print
Kunstner
Iain Archer
Titel
Magnetic North
Selskab
Pias/VME

Iain Archer er tidligere medlem af Snow Patrol, hvor han blandt andet var med til at skrive sing-a-long-singlen 'Run', der i 2004 tørlagde det meste af Europa for lightergas. Og fortiden i den syngende snepatrulje kan bestemt høres, selvom han altså nu står på egne ski. Med andre ord er vi altså i den bløde ende af rock-menuen, hvor det meste glider smertefrit ned uden nogle seje sener.

'Magnetic North' er nordirerens andet soloudspil og en sammensat singer/songwriter-skive, der indledes med den yderst lavmælte, men også yderst lovende 'Canal Song (End of Sentence), der i fire et halvt minut får nostalgikere til at glemme Nick Drakes alt for tidlige død tilbage i 1974. For med hjælp af en akustisk guitar, lidt melodika og et stemmebånd indsmurt i honning går Iain Archer i den grad i genre-legendens fodspor - og på åbningsnummeret kan han faktisk fylde dem ud. Men desværre ikke i det lange løb.

For selvom der siden bydes på flere støjfri ballader med fødderne solidt plantet på jorden, så rammer resten ikke ligeså rent som i første forsøg. Og samtidig er der også gjort plads til mere larmende skæringer med højere til loftet, hvoraf de to iørefaldende tvillinger 'Minus Ten' og 'When It Kicks In' (om terrorisme i barndomsbyen Belfast) er ganske glimrende popsange. Med deres sprudlende melodier stikker de ud fra resten af studie-strabadserne, der mangler kraft og krydderier jo mere man smager.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05