Cold War Kids - begavede koldkrigsrollinger

  • Lars Møller
  • 5. februar 2007
  • Print
Kunstner
Cold War Kids
Titel
Robbers & Cowards
Selskab
V2/Bonnier Amigo

Tom Waits ville elske dem - hvis han altså ikke allerede gør det. For selv om navnet måske ikke ringer den store klokke på vore breddegrader endnu, er californiske Cold War Kids på fremmarch i hjemlandet, hvor rygtet om bandets sirlige og særegne toner er begyndt at bimle i vandrørene.

Og det forstår man godt. Debuten er et fantastisk vildnis af støvet country, skramlet folk og støjende indie snoet sammen til tolv charmerende sange, der besidder samme snørklede idérigdom og fint forløste melodier som hos Wolf Parade og Clap Your Hands Say Yeah.

Det absolutte højdepunkt indtræffer allerede efter et par minutters spilletid med 'Hang Me Up to Dry', hvis ridsede og ringlende guitarriff slet og ret er noget af det mest fængende, denne signatur har haft i ørerne længe. Og sådan fortsætter albummet med at gøre sig til, fra den hit-potentielle 'Hospital Beds' til den momentane og florlette 'Pregnant'.

Tindrende originale er de fire koldkrigsbørn som sådan ikke - det vil Tom Waits kunne skrive under på, for hans fordrevne og fordrukne klangunivers har tydeligvis gjort indtryk på bandet. Men Cold War Kids formår at omsætte forbilledernes styrker til deres eget lille, kreative gadekær af alternativ rockmusik uden at virke fortænkte - bare pokkers tiltalende. En fremragende debut.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05