MSTRKRFT - clubrock uden sidespejle

  • Jakob Bagterp
  • 2. februar 2007
  • Print
Kunstner
MSTRKRFT
Titel
The Looks
Selskab
PIAS/VME

Indsæt selv 'a e a', så giver klumpen af konsonanter bedre mening. MSTRKRFTs debutalbum er clubrock fordelt på otte numre i højt moment, uden at bruge sidespejlene. Mellemregningerne siger lidt punk, lidt disco, lidt glam-attitude indsat i en beatorienteret skabelon, hvor følelser og detaljer er en by i Rusland. Til gengæld har de ligesom The DFA omgjort rock til et pogo-venligt fest-fix.

Produceren Al Puoudziukas og fuldblodsmedlemmet Jesse F. Keeler, begge fra rocksyndikatet Death From Above 1979, har i sideprojektet MSTRKRFT tidligere brugt evnerne som remixere af bl.a. The Kills og Bloc Party. Nu er albummet med selvskrevet materiale en realitet. 'The Looks' er mere elektronisk end Tiga og et par ton tungere end Daft Punk på 'Discovery'-albummet, men ellers deler de den fælles arv af electro-trommeloops, syntetiseret funkbas og genbrugte småbidder à la introgrooves til 1980'ernes storladne actionfilm.

Sjette skæring, 'Street Justice', indledes med statementet »Another killing on the dancefloor« og så trykkes der ellers eftertrykkeligt på keyboardets Carlos Santana-knap. Som om moderigtige clubkids har tid til at spille luftguitar. Selv Donatella Versace vil have sagt 'no go' og måske skulle duoen Keeler/Puoudziukas hér have sagt stop, mens legen var god. Men Vorherre bevares, fejltrin kan jo tilgives, når resten af pladen vrider sig lystigt. Et track som 'She's Good For Business' gør det nemlig klart, at d'herrer ved, hvordan vejen til en djs hjerte skal banes.

Da albummet udkom i USA i sommers ovenpå opløsningen af Death From Above 1979, lavede Soundvenue et interview med Jessie F. Keeler. Det kan læses her.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05