Carlas

Efter to år som et af landets ‘hemmeligste’ bands forsøger den danske kvartet Carlas nu at briste boblen med deres debutskive, der er en blid mosaik bygget op af lavmælt pop-rock, finurlige politiske kommentarer og forsigtig sommerstemning. Det er ikke uden charme, men til gengæld næsten uden blod.

Jacob Karim skriver gode sange. Der er noget herligt naivistisk over linjer som »Jeg ville væk fra Sankt Hans / Væk fra Louises mavedans / Jeg gav mig selv en gratis tur / Louises dans gør mig mavesur«, og med referencen til DF’eren Louise Freverts omdiskuterede baggrund er det samtidig et godt eksempel på Karims måde at vise sine politiske tænder på: Stille og roligt og tilbagelænet, men lige fra leveren og underholdende på den lidt hyggepudsige måde.

Han synger såmænd også lunt og stabilt. Måske endda for stabilt. I hvert fald er det let at komme til at kede sig lidt. Vokalen trænger aldrig helt igennem, men hertil kommer også, at musikken aldrig rigtig gør noget ekstraordinært for at bære den frem. Lejlighedsvis bryder kvartetten ud og overrasker med et højt niveau af kreativitet, men det meste af tiden holder den sig på den sikre og desværre også temmelig farveløse side af dansk standard-pop-rock.

En midt-på-skalaen debut fuld af venlige intentioner og gode kommentarer, der ærgerligt nok forsvinder lidt i det anonyme udtryk.