Alice Sings the Petterson Songbook - underholdning på højt plan

  • Neal Ashley Conrad
  • 20. december 2006
  • Print
Kunstner
Alice Sings the Petterson Songbook
Titel
Alice Sings the Petterson Songbook
Selskab
Sonet

Hvilken forfriskende dansk debut! Hvad der først virker som en fiffigt udspekuleret hybrid af tre forskellige perioder og genrer, samler sig snart for lytteren til en yderst sammensat cocktail med evergreen-glød og en både sanglig og lydlig stræben efter at vinde nyt terræn.

De tre perioder - 30'ernes gatsbydanserytmer og Broadway-musicals, 60'ernes toner a la Herb Albert & Tijuana Brass og 70'ernes instrumentale popmusik fra Burt Bacharach - blandes opfindsomt gennem sangskriveren Mikkel Pettersons bebarbejdning af samme. Det giver sangerinden Alice Carreri det mest levende forlæg og en veldefineret ny ramme at folde sin varierede stemme ud i.

Nok ligger hendes sang tæt på tidens cafédyrkede easylistening, men hendes stemme flytter sig hele tiden ubesværet ind og ud mellem mellem genrerne, det være sig indiepop, gatsby, cabaret, musical og blåtonede jazzballader. Fra den festlige, forlokkende New York-hyldest i 'Take Another Look' til den smertefulde kærlighedssang 'Will You Wait for Me' står hun distancen.

Med tre afdæmpede, nøgne sange i midten har albummet en afstemt kerne, der netop forhindrer, at resten af numrene stikker af som blot og bar stiløvelser. Mikkel Petterson har evnen til at kombinere sig frem og Carreri formår at løfte materialet gennem sin sang. Tilsammen får de kærligheden til musikken og sangen til at glide kælent og smittende igennem til lytteren.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01