audioPoesi - ord til lyd til ord

'audioPoesi - en antologi' byder på et lille udvalg af digtere/forfattere fra de seneste 2,5 årtier, der har hægtet sig på en række musikere og lydkunstnere. Den redaktionelle bagtanke er - som altid - at undersøge hvad der sker, når litteraturen møder lyd og/eller musik, og den opgave bliver løst på mange forskellige måder. Og de fleste af dem fungerer godt, mens andre er decideret fantastiske.

Janus Kodals modne og halvfjerdserpatinerede indslag i selskab med Turbulens er en klasse for sig og bør høres af mange. Det samme gælder næsten også for Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der har Jomi Massage med, og hvis meget kropslige digte snor sig fint om Jomis hypnotiske strukturer. T.S. Høeg har som altid en finurlig historie gemt i ærmet, og den bliver ikke dårligere af at Troels Bech smækker lidt beskrivende beats og lydbilleder på undervejs. MikkelModulererMarius fyrer en solid rap med svulstige, politiske overtoner af, men falder lidt igennem på bidrag nr. 2, hvorpå recitationen bliver ved at være irriterende, uanset hvor mange gange, man hører den. Mads Eslund flipper ud med synths og en vidunderlig metatekst, men kan ikke tage opmærksomheden fra en til lejligheden næsten episk anlagt Egil Dennerline, der naturligvis har bragt sit fremragende band Forgetting Feet med.

Bidraget, der placerer audioPoesi på en stærk femmer, kommer dog fra digteren Morten Søndergaard, der har allieret sig med lydartisterne Schweppenhäuser/Thomsen. Med en imponerende konstruktion, hvis varighed på lidt over en halv time, gør den næsten ligeså lang som alle de andre tilsammen, luller Søndergaard lytteren ind i en dyb, trancelignende tilstand, hvor ord bliver til lyd og lyd til ord i et tilsyneladende uendeligt stort billede, der oven i købet er så insisterende smukt og uudgrundeligt skrækkeligt på en og samme tid, at man simpelthen er nødt til at vende tilbage til det for at få mere.