Soft Cell - kun for kendere

Marc Almond og David Ball dannede i start-80'erne synthpop-tosomheden Soft Cell og har i dag 25 års jubilæum. Den debuterende multiplatinsællert 'Non-Stop Erotic Cabaret' var new romantic-bevægelsens egentlige kommercielle gennembrud, hvor de to kunststuderende tog afsæt i Suicides dommedagspop og forgreb sig på mors makeup beauty box. 'Demo Non Stop' er, som titlen antyder, et spadestik i arkiverne for at finde det originale demobånd frem.

Musikarkæologer og die hard-fans kan nu få stillet nysgerrigheden for, hvad der oprindelig blev sendt til pladeselskabernes indbakke. Og måske få aflivet myten om, at d'herrer ikke var andet end et one hit wonder. Desværre. Soft Cells skæbne vil altid være forbundet med evergreenen 'Tainted Love', der forevigede Gloria Jones' northern soul klassiker. Dens tilblivelse bliver ikke belyst nærmere ved mødet med de aldrende båndstumper. Den er nemlig ikke med. Til gengæld kan man blive overrasket over, hvor langt de indledende prøvelser ligger fra det endelige aftryk af 'Non-Stop Erotic Cabaret'.

Almonds teatralske stemmeføring blomstrer langt fra på de hjemmelavede demoer med, hvad der ligner småpinlige dagbogsnotater som tekst, tilsat Balls skrabede produktioner. Hør bare indledningen 'Frustration' til eksempel. Her er der langt fra demoens dystre selvmordstanker til den færdigproducerede og spraglede synthpop-udgave. Dette er gennemgående for mødet med 'Demo Non Stop'. De har her haft muligheden for selv at bestemme deres efterdømme, og hvad der kunne have været et storslået mausoleum for new romantics, er i stedet endt som en tilgroet mindesten, man ikke dvæler mange minutter ved.