Mew - ny standard for musik-dvd'er

  • Michael Ulfus Kjærgaard
  • 4. december 2006
  • Print
Kunstner
Mew
Titel
Live in Copenhagen
Selskab
A:larm

Allerede fra det første billede og den første tone forenes er man klar over, at Mew endnu engang har tænkt stort og ført de kreative ideer helt til dørs med deres koncert-dvd' 'Live in Copenhagen'. På to tydeligvis magiske aftener i K.B. Hallen slap Mew alle tekniske begrænsninger, hyrede et dusin kameramænd og lod dem indfange gruppens meget visuelle performance.

Og lad os bare indledningsvist slå fast, at det er lykkedes ud over enhver forventning at få både Mews massive lyd og stemningsfulde lysshow til at fungere som en samlet lækkerbisken, man med stor tilfredsstillelse labber i sig. Helt modsat størstedelen af gængse koncert-dvd'er, hvor tomme visuelle kalorier flakker for øjet, idet billederne sjældent hæver sig over MTV's standardniveau.

At det er lykkedes Mew at bryde denne kedelige tendens, overrasker i grunden ikke. På Hellerup-drengenes to seneste album har de kunstneriske ambitioner været enestående, og springer vi tilbage til de første sekunder af 'Live in Copenhagen', hæver Mew sig altså endnu engang langt over dansk rocks vanlige middelmådige evner. Med øjne placeret oppe over scenen ser vi de fem musikere skiftevis blive oplyst på den bælgmørke scene, imens de én for én igangsætter den dansevenlige 'Special'.

Det fungerer teatralsk på en ekstravagant måde, der vækker minder fra 'Rattle And Hum's filmiske leg med U2 i sit es. Mew gør brug af samme stemningsfulde skarpe kontraster mellem lys og mørke, hvori uforglemmelige filmiske scener udspiller sig. I stedet for at forgive at lade os være til stede i salen, skaber den nøje planlagte filmning og klipning et univers, der fremstår som en selvstændig film med fornem musik og fem "skuespillerpræstationer" i særklasse. Det gør, at Mew igen sætter en ny, høj standard for dansk rock.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05