Foo Fighters - så er det jul igen...

  • Kristian Schou
  • 21. november 2006
  • Print
Kunstner
Foo Fighters
Titel
Skin And Bones
Selskab
Sony BMG

Juletid betyder i pladebranchen opsamlingsalbum-tid, livealbum-tid og genudgivelses-tid. Og med det akustiske livealbum 'Skin and Bones' kaster Foo Fighters sig nu med højtløftede western-guitarer ind i kampen om dine hårdt tjente sparepenge og den sparsomme plads under juletræet.

Idéen er egentlig lovende nok. Foo Fighters har fem solide plader med melodisk guitarrock at vælge numre fra, og så har frontmand Dave Grohl erfaringen fra et af alle tiders bedste akustiske live-albums, Nirvanas 'Unplugged', at trække på. Men desværre bliver den ganske glimrende idé ødelagt af et konservativt sangvalg, uopfindsomme arrangementer og en anonym performance uden nerve og tilstedeværelse fra Foo Fighters side.

Et af problemerne er, at over halvdelen af numrene på 'Skin and Bones' også er akustiske i originaludgaven, og udover lidt ekstra guitar og stille orgel- eller klaverklimpren i baggrunden ligner de nye udgaver originalerne til forveksling. Klassikkerne 'My Hero' og 'Everlong' er blandt de få hårdere numre, der får en reel akustisk refortolkning, og i begge tilfælde er resultatet gabende kedeligt. Specielt tåkrympende er udgaven af 'Best of You', som med Dave Grohl alene på skrål og guitar minder om noget, man hører i en sen nattetime på Roskilde Festivallens campingplads.

Det eneste reelle højdepunkt på albummet er en fantastisk udgave af 'Times like These' fra albummet 'One By One'. Her bliver en sang, der i originaludgaven er lidt af et røvballerock-nummer, forvandlet til en sjælfuld og smuk country-inficeret ballade, der i fem vibrerende og meget ensomme minutter formår at styre ens hjerteslag og sætte sjælen fri.
Men denne enlige svale er langt fra nok til at redde et uinspireret album, der som helhed er næsten totalt blottet for charme, varme og pointe.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05