Alcoholic Faith Mission - dogmatiske druksange

  • Anders Riis
  • 8. november 2006
  • Print
Kunstner
Alcoholic Faith Mission
Titel
Misery Loves Company
Selskab
Cope Records/VME

Alkohol kan ødelægge meget, men i nogle tilfælde kan den give inspiration til at skabe noget smukt og unikt. Det indså de to hovedpersoner i Alcoholic Faith Mission en aften efter indtagelse af den fortryllende drik. Beruselsen inspirerede duoen til at skrive nummeret 'Silly Songs'. De opstillede derfor straks en række dogmer for indspilningerne. Et af kravene var, at der skulle nydes alkohol.

'Misery Loves Company' er nærmest en mission ud i minimalistisk melankoli. Fra første sekund laseren fanger cd'en, høres den knitren og knasen hjemmestudiet i soveværelset giver. Det lyder som regnen, der pisker mod ruden, og skaber en hyggelig efterårsstemning hele pladen igennem.

Det lugter langt væk af singer/songwriter, og det er Alcoholic Faith Mission såmænd også. To mænd med hver sin guitar, en tamburin og hvad der ellers er i nærheden til at lave lidt rytme på. Musikken lyder ikke typisk dansk, men alligevel er det andre danske navne tankerne ledes hen på. Det elegante og skrøbelige kendes fra Tina Dickow, mens det mere skæve og alternative ikke ligger fjernt fra Jacob Faurholts selskab med Sweetie Pie Wilbur.

Selvom albumtitlen varsler om elendighed, forekommer den heldigvis kun i temaerne på 'Misery Loves Company'. Evnerne til at skrive fine melankolske sange skinner klart igennem. En god plade at varme sig ved i efteråret.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05