Someone Still Loves You Boris Yeltsin - knuselskelig sommerpop

  • Jakob Rom Johansen
  • 27. oktober 2006
  • Print
Kunstner
Someone Still Loves You Boris Yeltsin
Titel
Broom
Selskab
Polyvinyl/Dotshop.se

Hvis der er nogen som helst retfærdighed til i verden, bliver Missouri-bandet med det besynderlige navn Someone Still Loves You Boris Yeltsin en kæmpe succes. Her er virkelig et band, der rammer plet med smånaive og nedbarberede sange pakket ind i en særdeles smuk instrumentering.

Sjældent har et popalbum været så knuselskeligt som 'Broom', og det bedste af det hele er, at Missouri-knægtene bare ryster den ene gode melodi efter den anden af sig. Det er langt fra nogen musikalsk revolution, men bare hamrende charmerende, og det er svært at fremhæve højdepunkter, for de snubler nærmest over hinanden. Ligesom The Shins, der fik god succes for et par år siden, gør SSLYBY sig i den solbeskinnede 60'er-inspirerede poprock, men Boris Jeltsin-elskerne er lige en smule mere udsyrede i de fuzzede guitarer end The Shins.

'Broom' er et dejlig solbeskinnet popalbum med en frisk energi, hooks en masse og lækker akusitisk guitar og pianospil, som nogle af de bærende elementer. Sangerne Philip Dickey og John Cardwell brillerer med nær perfekte duetter, og flere steder flettes et fremragende baggrundskor også ind i mikset.

Det er stærkt, for kraftig varme breder sig fra albummet og går direkte ind i hjertekulen. Tekstmæssigt handler det om kærlighed, og ligesom musikken er det noget, der er hørt før. Men det er bare så fandens godt, at man skal være en decideret kold skid for ikke at nynne med.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01