Ida Corr - Flere snaps til soulen, tak

  • Tue Sørensen
  • 11. oktober 2006
  • Print
Kunstner
Ida Corr
Titel
Robosoul
Selskab
Kick

Der er potentiale i hende Ida Corr. Der er kommet flere krummer i hendes soulmusik, men der er stadig langt mellem snapsene. Den danske sangerindes andet album har dog betydelig mere snert end sin anonyme forgænger, der nok mere fik opmærksomhed på grund af et pladecover med en særdeles dyb nedskæring, end på grund af det musikalske indhold.

Denne gang 'nøjes' Ida Corr med at skære et mere modent album, der i sit udgangspunkt er fokuseret, leveret med nerve og indeholdende flere fine øjeblikke. Det klæder hendes bløde vokal, at der er kommet mere kant på rytmebunden, der bæres frem af stramt programmerede beats og bidende electro-funk.

Desværre efterlader tekstsiden meget at ønske, ligesom hendes omkvæd ofte mangler snit. »Bimbo is what bimbo does, let's bimbo tonight«, synges der på et af de numre, som gør dele af menuen svær at sluge, og næppe snyder det voksne publikum, som albummet stræber efter.

Heldigvis kan den skylles ned (eller væk) med nogle velsmagende snapse, der alle har internationalt snit. 'Let Me Think About It' er helt Timbaland'sk i sin bombastiske synthpop, 'Man For Me' bobler med organisk instrumentering og soulglød på højde med Jaguar Wright, og den alvorsfulde 'Lonely Girl' serveres med så smittende skønhed, at den nødvendigvis må blive et hit.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05