Tilly and the Wall

Debuten fra 2004 bar titlen ‘Wild like Children’, og selv om titlen på deres andet album ikke indikerer det så direkte, er Tilly and the Wall stadig vilde, ligefremme og naive – præcis som børn. ‘Barnlig’ er som regel et negaivt ladet ord, men når man lytter til ‘Bottoms of Barrels’ forstår man, at folk tager fejl.

Albummet starter ironisk nok med ‘Patience, Babe’, for det er begrænset, hvor megen tålmodighed man behøver. Linjen er nemlig allerede lagt dér. Her stifter vi bekendtskab med Jamie Williams, stepdanseren der gør det ud for en traditionel trommeslager, og selvfølgelig den fine melodi og de naive vokaler, som er opskriften på den typiske Tilly and the Wall-sang.

Endnu mere typisk bliver det på anden skæring, ‘Sing Songs Along’, hvor de to vokalister går forrest og synger sammen, som var de børn, der fejrer en børnefødselsdags herligheder. Sådan fortsætter det. Ikke alt er rosenrødt, men de tager det aldrig så tungt.

De fem medlemmer er i kontakt med hver deres indre barn, og ‘Bottoms of Barrels’ er beviset. Albummet er umiskendeligt dem. I den forstand er det forudsigeligt, og så alligevel ikke, for man ved aldrig, hvad børn finder på af sjove og skøre indfald. Melodierne er ikke helt så solide som sidst, men albummet bekræfter trods alt, at guldkornene er flere, når man siger tingene ligeud, som man oplever dem.