Ray Lamontagne
‘Trouble’ er en særdeles velvalgt titel for den amerikanske singer-songwriter Ray Lamontagnes andet album. Livets forhindringer står på række i sangerens stemme og tekster, så man ikke kan andet end at have medfølelse. Men heller ikke uden at have medfølelse for sangskriverens vilje til at skrive sange med smerte, der aldrig helt når derhen, hvor det lykkes at ramme modtagerens hjerte.
Med en sangskrivning et sted imellem Tracy Chapman og Ben Harper er den musikalske stil lagt for et album med bløde, men også inderlige sange, der har folkmusikkens guitar i centrum. Det er den slags sange, der aldrig går helt af mode, og som kræver noget særligt for at nå et skridt videre, end en engageret vilje til at fortælle verden om det store i det små.
For Ray Lamontagne er problemet i midlertidig, at han desværre mangler den pondus, der får sådanne inderligt følte sange til at gå op i højere enhed med stemmens følsomhed, guitarens blødhed og teksternes alvor. Sangskrivningen halter og slæber sig selv efter viljen. Ja, evnen mangler kræfterne til at overvinde problemerne for Ray Lamontagne.