The Lemonheads - stærkt comeback

  • Jesper Borchmann
  • 22. september 2006
  • Print
Kunstner
The Lemonheads
Titel
The Lemonheads
Selskab
Universal

Efter ti års albumpause er amerikanske The Lemonheads tilbage med nyt. Og det er blandt andet med beskeden »let's just laugh / we can never do anything about anything anyway', fra den vanedannende 'Let's Just Laugh'.

Ikke just stærk tobak, og Radio Dansktops kernelyttere vil nok nikke genkendende til den livsfilosofi. Men i tilfældet The Lemonheads og den absolutte frontmand Evan Dando er der nu en særlig klangbund. Med den fremragende 'It's a Shame About Ray' fra 1992 markerede Dando sig som en af den amerikanske indie-scenes mest lovende navne. Det helt store gennembrud udeblev dog, og efter et par fine album og alt for mange stoffer blev The Lemonheads lagt i dvale mens Dando prøvede at finde sig selv.

Det lyder grangiveligt til, at Dando nu har fundet sig til rette med sig selv og sit tidligere jeg. Hul i fortiden, le og lad bekymringerne falde. Musikalsk har The Lemonheads ikke kastet arvegodset over bord. Der er som altid varme og glød i Dandos stemme, og sangene er som i storhedstiden enkelt sammensatte og energisk fremført med blød harmoni og lejlighedsvise bid fra raspende guitarer.

Kærlighedssangen 'Become the Enemy', 'Rule of Three' og den countryficerede 'Baby's Home' er så drevent melodiske og ærke-amerikanske i stil og udtryk, at man får lyst til at pakke rygsækken for at køre rundt fra by til by og hænge ud i malls 'over there'. The Lemonheads og Dando lyder så relevante som nogensinde.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05