The Broken Beats - habilt popsnedkeri

'In the Ruin for the Perfect' er The Broken Beats' tredje langspiller, men den første der udgives herhjemme. Forsanger og guitarist Kim Munk skriver sangene, og det er i mange tilfælde en fornøjelse at lægge ører til.

Albummet er klart bedst, når Munk fremstår som en dansk krydsning af britiske rockpop-navne som Supergrass og Divine Comedy's Neil Hannon. Pladens to stærkeste numre, de stort anlagte 'Weight of Words' og radio-singlen 'Essentials' har noget af førstnævntes energi og kontante sans for omkvæd, samt Hannons kølige, men storslåede elegance. Også 'Waters and Oceans' vidner med fejende flotte Beatles-harmonier om, at Munk med god ret kan kalde sig en habil popsnedker.

Indimellem stritter The Broken Beats lidt mere og viser andre facetter. 'Black Fire' er hårdt spændt op og riff-baseret, mens 'Breaking Me Down' er en frisk afstikker til boogie-land og glamrock. På den måde er det ikke et stramt og ultra-homogent album, som Munk og The Broken Beats har lavet. Det gør bestemt heller ikke noget, når det dækker over lysten og trangen til at prøve forskellige ting af.

Men når det resulterer i sange som den ordinære 'Breakbeat Song' og den alt for lange og tamme titelsang, så trækkes der fra i det store regnskab. Det er i hvert fald ujævnheder på et album, der dog hæver sig noget over det jævne.