The Roots - mørkt alvor

Hårde håndspillede trommer fades langsomt op og blandes med diskrete psykedeliske lyde. En dyb stemme messer ordene, »America´s lost somewhere inside Littleton/ eleven million children are on Ritalin/ that´s why I don´t rhyme/ for the sake of riddilin«. Sådan indledes syvende album fra verdens bedste hiphopband, og den alvorlige og dystre stemning videreføres hele vejen igennem på deres mest fokuserede udgivelse gennem et godt stykke tid.

Ghettodesperation, krig og tab inspireret af tragedier som orkanen Katrina og vennen J Dilla's død er tilbagevendende temaer i teksterne hos den undervurderede rapper Black Thought. Han virker mere engageret end hørt længe og formår i de fleste numre at fastholde en intensitet i stemmeføringen, der klæder det mørke lydbillede. Black Thought suppleres flere steder fornemt af rapperen Malik B, og sangerinden Mercedes Martinez fortjener ligeledes ros for sit bidrag på albummets bedste sang 'Clock With No Hands'.

Som altid tager The Roots udgangspunkt i den håndspillede hiphop, men denne gang langt væk fra neo-soul og bløde Fender rhodes, som i stedet erstattes af stemningsfyldte strygere og sørgmodige guitarklange. Trods en god portion energi, især frembragt af den karismatiske trommeslager ?uestlove, formår musikken dog aldrig at blive rigtigt spændende eller udfordrende. Den lever lidt sit eget liv, og lyrikken er klart omdrejningspunktet.