The Roots - mørkt alvor

  • Esben Hjorth
  • 7. september 2006
  • Print
Kunstner
The Roots
Titel
Game Theory
Selskab
Def Jam/Universal

Hårde håndspillede trommer fades langsomt op og blandes med diskrete psykedeliske lyde. En dyb stemme messer ordene, »America´s lost somewhere inside Littleton/ eleven million children are on Ritalin/ that´s why I don´t rhyme/ for the sake of riddilin«. Sådan indledes syvende album fra verdens bedste hiphopband, og den alvorlige og dystre stemning videreføres hele vejen igennem på deres mest fokuserede udgivelse gennem et godt stykke tid.

Ghettodesperation, krig og tab inspireret af tragedier som orkanen Katrina og vennen J Dilla's død er tilbagevendende temaer i teksterne hos den undervurderede rapper Black Thought. Han virker mere engageret end hørt længe og formår i de fleste numre at fastholde en intensitet i stemmeføringen, der klæder det mørke lydbillede. Black Thought suppleres flere steder fornemt af rapperen Malik B, og sangerinden Mercedes Martinez fortjener ligeledes ros for sit bidrag på albummets bedste sang 'Clock With No Hands'.

Som altid tager The Roots udgangspunkt i den håndspillede hiphop, men denne gang langt væk fra neo-soul og bløde Fender rhodes, som i stedet erstattes af stemningsfyldte strygere og sørgmodige guitarklange. Trods en god portion energi, især frembragt af den karismatiske trommeslager ?uestlove, formår musikken dog aldrig at blive rigtigt spændende eller udfordrende. Den lever lidt sit eget liv, og lyrikken er klart omdrejningspunktet.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05