Sparklin June - ambitiøs powerpop fra Århus

  • Neal Ashley Conrad
  • 5. september 2006
  • Print
Kunstner
Sparklin June
Titel
Sparklin June
Selskab
EMI

Århusianske Sparklin June både kan og vil skabe en fængende powerpop. Hvad der først tager sig ud som en pompøs og lidt studentikos omgang guitarrock, samler sig snart med flere gennemlytninger til et udtryk med adskillige nuancer i både musik og tekster.

Bandets fire medlemmer mødtes på Det Jydske Musikkonservatorium i Århus og debuterede i 2002 på Århus Festuge under navnet Cowabunga Surfers. Siden har gruppen arbejdet hårdt på debuten og fået rutine som opvarmningsband for vennerne i Carpark North i efteråret 2005. I sangeren, sangskriveren og guitaristen Simon Luth har gruppen den rette til at lægge en både her-og-nu-krævende og poetisk stil for en række engelsksprogede sange om kampen mellem kærlighed og identitet, samt længslen efter forandring her og nu.

Debuten udsender masser af frisk, snurrig rockmusik, hvor den ikke får for lidt med luftguitar og himmelstræbende falbelader. Især Simon Luths sang og Jonas Munk Hansens omskiftelige guitarspil hænger ved. Powerpoppen kommer især til udtryk på det driftige og poetiske 'Annabelle The Ghost', den storladne ørehænger 'The Warning Sign' og 'Spyglass'. Eneste minus er opsatheden på at skabe det perfekte, der gør albummet for pænt her og der.

Sparklin June debuterer med en tindrende ambitiøs og nuancerig energi, der lover godt for gruppens videre færd, også internationalt. Der er flere potentielle hits på denne skive.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05