Tapes ‘n Tapes

Hvad der skete for Arctic Monkeys, er nu også sket for Tapes ‘n Tapes, omend i mindre målestok. Et par sange blev lagt ud på internettet, og det var nok til at starte succesbølgen. Massiv positiv kritik spredte sig fra den ene musikblog til den anden, og inden Minnesota-bandet fik set sig om, havde de solgt 10.000 plader i USA uden at have en pladekontrakt.

XL Recordings fik fat i bandet, og sørger nu for den verdensomspændende distribution. Og det skal vi være glade for, for debutalbummet ‘The Loon’ er ikke mindre end fremragende. Hypen fra de forskellige blogs holder. Bandet er måske ikke videre originalt, men de formår at levere deres Pixies- og Pavement-inspirerede rock med en fantastisk charme og gedigent håndværk. Med en energi og entusiasme, som er utroligt smittende, og, bedst af alt, forvaltes al denne energi gennem nogle virkeligt stærke melodier.

Det er en hyperaktiv tour de force gennem western-agtige basgange på singlen ‘Insistor’. Det er ren meditativ afslapning i ‘Omaha’, mens det går over stok og sten i forrygende tempo og med frygteligt fængende omkvæd i ‘Cowbell’. At løsrive sig fra denne plade er ikke let, for Tapes ‘n Tapes langer bare den ene velsmagende guitarmelodi efter den anden over disken.

Musikpuritanere vil sikkert beskylde dem for at plagiere fortidens helte, men det sker i overbevisende stil, og der kan ikke pilles ved, at ‘The Loon’ er et af årets bedste indierock-albums.