The Pipettes - epidemien har nået Danmark

  • Kristian Keller
  • 14. juli 2006
  • Print
Kunstner
The Pipettes
Titel
We Are The Pipettes
Selskab
Memphis Industries/V2/Bonnier Amigo

Glem alt om fugleinfluenza. Der er en epidemi derude, der er meget farligere. Den spredes gennem dine højtalere og sætter sig direkte i øregangen, hvorfra den med lynets kraft forplanter sig gennem kroppen. Før du ved af det, danser du rundt i stuen og klapper med det største smil på læberne.

Epidemien er udsprunget i England og kaldes derover for The Pipettes. Udover den uimodståelige dansetrang er typiske smittetegn blandt kvinder, at de ikke kan holde sig fra lårkorte sommerkjoler med polkaprikker, mens fyrene bare må ha' fat i tøserne og svinge dem, så mormortrusserne kigger frem under kjolerne. Med polkaprikker, selvfølgelig.

Det formodes, at sygdommen stammer fra tre engelske kvinder (Rosay, Gwenno og RiotBecki), der for omkring et år siden pludselig blev ramt af en retro-fetish, en ren besættelse af Motown og doo-wop musikken fra 60'erne. De tre kunne ikke mødes uden at bryde ud i skøn vokalharmoni, og da bandet The Cassettes begyndte at lægge musik til, var der ingen vej tilbage.

The Pipettes uimodståelige powerpop-opgradering af 60'er-lyden spredtes rundt om på de britiske øer og skabte en ganske unaturlig sommerglæde i det regnfulde rige. Samtidig er kvinder blevet grebet af den moderne feministiske stemning, som trioens sange er fyldt af. Her er det kvinderne, der styrer, når fyrene trækkes rundt i kærlighedsmanegen.

Så pas på, de første ofre for The Pipettes-epidemien herhjemme er allerede spottet. Luk vinduerne, sluk for anlægget...eller hvad? Du kunne også bare overgive dig og danse med. Det er fedt.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05