Muse - uden sorte huller

  • Lars Møller
  • 3. juli 2006
  • Print
Kunstner
Muse
Titel
Black Holes and Revelations
Selskab
Warner
Hent albummet:
TDC Play

Det er de færreste, som bryder sig om at blive taget med bukserne nede. Ikke desto mindre var det, hvad engelske Muse gjorde ved deres fans, da trioen for nylig udsendte singleforløberen 'Supermassive Black Hole'. Et smidigt r'n'b-beat, et frækt guitartema og så Matthew Bellamys kække kordrenge-vokal - det ligner ikke det Muse, som siden sluthalvfemserne har sværget til storladen, kompleks og teatralsk rock.

Men nu hiver Muse atter benklæderne ned om anklerne på os. Gruppens fjerde album er nemlig ligesom singleforløberen en sonisk overraskelse. Bandet byder velkommen med en sprælsk synthesizer-intro på åbningsnummeret 'Take a Bow', som siden udvikler sig til en mindre elektronisk maskinpark. Og så er vi ligesom i gang. Herefter står den på herlige Depeche Mode-fornemmelser i 'Map of The Problematique', autentisk spaghetti-western i den fremragende 'Hoodoo' og kærkomne orientrytmer i 'City of Delusion'.

Idébanken er mildest talt ved at sprænges hos de sympatiske englændere, som har så mange pudseløjerlige påfund, de vil af med, at det også bliver for meget af det gode. Enkelte sange drukner simpelthen i musikalske inputs og mellemregninger, som kunne have været undgået ved netop at spare lidt på idéerne.

Men det ligger ikke til Muse, og det kan man i grunden ikke have andet end respekt for. Ikke mindst når gruppen også forstår at diske op med gedigne rocksager som 'Assasin' og den suveræne 'Knights of Cydonia', der er Muse i klassisk rockformation. Titlen lover sorte huller, men dem er der heldigvis ingen af. Kun et rigtigt opløftende album.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Lau Lehrmann


For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02