Serena Maneesh - psykedeliske fix og hypnotiske bølger

  • Martin Ejlertsen
  • 23. juni 2006
  • Print
Kunstner
Serena Maneesh
Titel
Serena Maneesh
Selskab
PlayLouder/Playground

Efter storartede, internationale pladeanmeldelser og en god del hype har norske Serena Maneesh nu endelig fundet vej til de danske pladebutikker. Og det er sandelig ikke for tidligt. Det selvbetitlede debutalbum blev udgivet sidste år på eget selskab, men med blandt andet en turné med Dandy Warhols og en nominering til den norske pendant til Grammy'en, Spellemannsprisen, har nordmændene nu fundet den gyldne vej til international distribution.

Som en lille sensation af et psykedelisk fix bliver de barberskarpe guitarudladninger og de hårdtpumpede rytmer vanedannende efter bare få gennemlytninger. Bandet, centreret omkring forsanger og guitarist Emil Nikolaisen, har finkæmmet det musikalske landskab på fortræffelig vis, og resultatet er en skøn bastard med flere heroiske fædre. Den på én gang kaotiske og smukke støj og de skiftevise drømmende vokaler og primale skrig henter inspiration hos Sonic Youth og My Bloody Valentine, mens de pumpende rytmer og produktionen lader tankerne flyve henrykt mod stjernerne sammen med Velvet Underground og Primal Scream.

Ikke mindst på førstesinglen 'Drain Cosmetics', 'Sapphire Eyes' og den mere end tolv minutter lange hymne 'Your Blood in Mine' rammer den psykedeliske rock'n'roll som et smertefyldt, men berusende kys, man ikke kan få nok af. Serena-Maneesh kreerer ikke kun lyd, men udforsker den i høje og hypnotiske bølger, som et grænseoverskridende trip, der opfordrer på overmanerlig, overbevisende vis til at ride med.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05