Monsieur Gainsbourg Revisited - fatal hommage til un homme fatale?

Sympatisk er det vel altid med kærlighedserklæringer. Eller hvad? Denne hyldest til den franske 'homme fatale' Serge Gainsbourg efterlader en tvivlsom fornemmelse. Over 20 musikalske hot shots (fra Cat Power, Michael Stipe til Tricky, Placebo og The Kills) leverer hver især deres personlige fortolkning af stønnende og sorgfulde Gainsbourg-klassikere som 'Je t'aime moi non plus' og 'Je suis venu te dire que je m'en vais'.

Men som om det ikke var tilpas, er samtlige tekster omskåret til et upoetisk engelsk, der ville få den franske flaneur til at himle med de udstående øjne. Som sådan er det fedt for os franske analfabeter at få forståelse for Gainsbourgs tekstunivers, men det er nu engang sådan med vores mytiske helte, at de sjældent vokser af at blive afmystificeret og gjort 'tilgængelige'.

Visse af numrene fungerer dog musikalsk upåklageligt - Marianne Faithfull & Sly and Robbies reaggaeinspirerede version af 'Lola Rastaquoure' ('Lola R. For Ever') holder væsentligt mere vand end R.E.M-sangerens afkølede udgave af 'L'Hôtel particulier ('L'Hôtel'). Også Jane Birkins tilstedeværelse på Franz Ferdinands 'Sorry Angel' ('A song for Sorry Angel') luner i de ellers kedelige, kølige 49 minutter.

Ingen kan åbenbart bevæge sig så sofistikeret og overmenneskeligt under bæltesteder og hjerteklapper, som Gainsbourg kunne. 'Monsieur Gainsbourg Revisited' er tænkt som en kærlighedserklæring, men fremstår som et uinspireret hyldestalbum, der er iscenesat uden at yde den afdøde kunstner retfærdig hyldest.