Busta Rhymes - et kontrolleret brag

Med skiftet til Dr. Dre' pladeselskab Aftermath og en klipning af de lange dreadlocks, der altid har været synonyme med den energiske rapper, har en relancering af karrieren og et lille comeback længe været varslet. Det syvende album er også tæt på at være hans bedste, siden Busta Rhymes for alvor bragede ind på hiphop-scenen med den klassiske debut 'The Coming' fra 1996.

Som det hører sig hjemme på de store stjerners udgivelser, er gæstelisten lang, og tæller her navne som Q-Tip, Nas, Stevie Wonder, Raekwon, Missy Elliot, Kelis og genopfundne Rick James. Alligevel ender forestillingen ikke som en kompilation, da Busta Rhymes med sit fantastisk levende flow er det styrende midtpunkt gennem hele albummet.

Albummet er befriende renset for teatralske skits, og samtidig bevæger Busta sig i mange af numrene væk fra fest-lyrik og giver i stedet plads til personlige tekster. Og det er her, han er stærkest, når stemmen hæves for at revse falske venner og rappere, der nøjes med at sidde på deres bagende og brokke sig over hiphoppens udvikling.

Trods manglende fantasi, er produktionerne gode og leveres hovedsagligt af Dr. Dre, men også af Timbaland, Swizz Beatz og afdøde J Dilla. Fantasien findes kun i afslutningsnummerets filmiske beat, hvor Busta Rhymes begraver rappere, som ikke har forstået at indstille karrieren, mens legen var god. Selv har han ikke grund til at overveje et karrierestop, da der stadigt er masser af talent og liv i manden. Selv uden dreadlocks.