TV on the Radio - få pletskud fra hoften

  • Jakob Bagterp
  • 9. juni 2006
  • Print
Kunstner
TV on the Radio
Titel
Return to Cookie Mountain
Selskab
4AD/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Slip et band løs i betonskelettet til en ufærdig katedral, blot med den ene opgave at lave et album. Det er nogenlunde recepten for Brooklyn-kvintettens andet album, der rummer gospel, new wave, funk, soul, støjrock og en solid stamme fra årtiers rockmusik. Nå ja, lad os bare kalde det art-rock.

Forventningerne er skruet i vejret efter et succesfuldt år i hypemaskinen anno 2004, hvor den særegne forsanger Tunde Adebimpe og multiinstrumentalisten David Sitek sammen med deres band modtog hædersbevisninger og stod højt på nyhedslisterne som et tryllebindende liveband. Så er det jo selvfølgeligt, at David Bowie giver sig til kende på albummets 'Province' og afslører et større slægtskab med bandets sound end blot en høflig medvirken.

Desværre indfries løfterne fra den roste debut 'Desperate Youth, Blood Thirsty Babes' ikke. De messende og episke fortællinger fortsætter, men sangskrivningen er ujævn og starter ubehjælpsomt i en usexet produktionside på 'I Was a Lover'. Det er optaget lo-fi, som var det med mikrofonen sat foran betonvægge i et sløset forsøg på at eftergøre Phil Spector. Rå ujævnheder i kanten passer godt til Ramones, men ikke et band med ambitioner og sorte Beach Boys-vokaler.

'Wolf Like Me' og 'Let The Devil In' træder ud som ørehængerne, men ærlig talt, så er to-tre pletskud fra hoften langt fra nok til at skabe det nødvendige format.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Malte Durup

For at følge op på den nye trend med at fælge op på gamle anmeldelser, er der da her et godt eksempel på en anmelder der burde skamme sig.

Et af årtiets klart stærkeste album imo.

Lau Lehrmann

Pinlig anmeldelse af et af, som nævnt ovenover, årtiets bedste albums.

Tiden skaber overblik.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05