Syntaks

Vi har ventet længe, men bestemt ikke forgæves, på debutalbummet fra Jakob Skøtt. Gennem en årrække har han vist sit værd som en mand med talenterne bredt ud over et bredt spektrum af genrer. Fra svævende electronica-samarbejder med Manual over det postrockede projekt Limp til det nylige syrerock-brag i Causa Sui, har Skøtt gradvist øget sine lytteres forventninger til det første soloalbum under synonymet Syntaks. Forløsningen har han døbt ‘Awakes’.

Som sin gode ven og mangeårige samarbejdspartner, Manual, søger Skøtt skønheden i ekstrem grad. Over aldeles velprogrammerede beat, med klare præferencer til klassiske electronicanavne som Boards of Canada, svæver skrøbelige synthesizerlag ind og ud imellem fine guitarklange og bløde, drømmende vokalstykker, på de aldrig stillestående kompositioner. Skøtt er altid på vej. Som oftest mod den store forløsning igennem de enkelte numres finale, men vejen dertil er ofte ligeså spændende. Her føres vi igennem genrens muligheder og hvad der lyder som referencer til mulige inspirationskilder dukker frem for at forsvinde og gøre plads til den næste lille, men vigtige, detalje.

Man keder sig med andre ord ikke i selskab med Jakob Skøtt. Der hersker ingen tvivl om, at Boards of Canada og for den sags skyld Cocteau Twins har levet alt andet end forgæves, men Syntaks’ parring af de tos respektive universer, er så personlig, at det i højere grad er en fryd at se så store heltes udtryk og opskrifter fortolket så unikt, end det er en irritationskilde, at man har hørt noget af det før. Så godt som hvert nummer er så tilpas Syntaks’sk, at ‘Awakes’ med rette kan fremhæves som et af de mest gennemførte, og, ja, bedste albums i nyere dansk electronicahistorie.