Pet Shop Boys - pop med pompt og pragt

Efter at have flirtet med musical- og filmmusik i et par år er popsnedkerne Pet Shop Boys vendt tilbage til rødderne på deres nye, neonfarvede album. Til forskel fra 'Release' fra 2002 har den dekadente duo nemlig gemt guitarerne væk og atter fundet de kulørte keyboards frem.

Neil Tennant og Chris Lowe har genoptaget samarbejdet med pop-produceren Trevor Horn, der også sad bag knapperne på deres snart tyve år gamle glansnummer 'Left To My Own Devices'. Derfor er det ingen tilfældighed, at Pet Shop Boys anno 2006 lyder som Pet Shop Boys anno 1986. Og hvis man ikke kender sin PSB-ABC, så er der med andre ord tale om poleret pop af den gode gammeldaws slags, med storladne strygere og synthezisere i skøn forening.

Ved første ørekast kan flere af de roundup-rene ballader virke en smule banale. Men som altid har Tennants tekster enten et påfaldende personligt præg eller en skarp politisk kant - bedst illustreret i den skamløse 80'er-pastiche 'I'm with Stupid', der handler om Blairs politiske parløb med Bush.

Bedst er de dansable disconumre 'Minimal', 'Integral' og den fræsende og flamboyante 'The Sodom and Gomorrah Show', hvor det syndige omkvæd "Sun, Sex, Sin, Death and Destruction" synges af det uskyldigste englekor.

Albumtitlen holder kort sagt hvad den lover: 'Fundamental' er elementær Pet Shop Boys - elektronisk og ekstravagant. Og selvom det er velkendt, så virker det.