Gnarls Barkley - en herlig og hellig verden

  • Tue Sørensen
  • 19. maj 2006
  • Print
Kunstner
Gnarls Barkley
Titel
St. Elsewhere
Selskab
Warner

En rullende båndspole på en filmprojektor starter denne intense lytteoplevelse. Herefter lyder en virtuos fanfare, der opfølges af frembrusende horn, samplede håndklap, marcherende trommer og soulcrooneren Cee-Lo, der råber »I'm free« som en anden afroamerikansk pastor, der prædiker sin gudstjeneste. Scenen er sat. Velkommen til 'St. Elsewhere'.

Det stort anlagte projekt Gnarls Barkley (der udover Cee-Lo består af Gorillaz-produceren Danger Mouse) slår gnister fra start. I 'St. Elsewhere' mødes elektrisk 70'er disco med Prince-inspireret futuristisk funk. Sjælesøgende blues med spændstig soul. Og obskur hiphop med grænsebrydende gospel.
Gnarls Barkley indkapsler på imponerende vis de mange fine nuancer i de traditionsrige sorte musikgenrer og ender op med en overbevisende, idérig og appellerende samtids-pop, der tager sit udgangspunkt i den moderne hiphop og soul.

Læg dertil det finurlige og herlige tekstunivers, der kredser om depression, sindssyge, længsel og det at være sig selv. Nå ja, også om skabsmonstre. Alt sammen leveret med Cee-Lo's insisterende, halvkvalte og nærværende stemme. Førstesinglen 'Crazy' gik direkte ind på duksepladsen i England. Ikke så mærkeligt når man tænker på den melodiske og musikalske mangfoldighed, som præger dette foretagende. Lyt selv - der findes nemlig en herlig og hellig verden derude. Andetsteds. I 'St. Elsewhere'.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05