Islands - en charmerende rodebutik

Nu skal man selvfølgelig ikke tage alt fra Canada for gode varer, blot fordi de pludselig er gået hen og blevet en nation af lutter rimsmede og rapsoder. Men - når Montreal-baserede Islands udgiver et album, så bliver man altså nødt til at spidse ører.
For i disse tider, hvor det, musikalsk set, efterhånden er blevet hverdagskost at krydse genrer som andre krydser tværs'er - så sætter Islands standarden!

Islands er skabt i kølvandet på gruppen The Unicorns, som Nick Diamond og J'aime Tambeur udgjorde to tredjedele af. Med 'Return To The Sea' har de to herrer, der her fungerer som styrmænd, skabt et sandt kalejdoskop. Sangenes fragmenterede strukturer skifter stil, vender og drejer sig om sig selv albummet igennem, mens calypso, country, vuggeviser, rap og den dominerende indiepop omfavnes med ilter legesyge. Men selvom det måske kan synes en tand overvældende og fjollet, så fungerer det. Numre som 'Don't Call Me Whitney, Bobby' er simpelthen boblende og uimodståelig, mens 'Jogging Gorgeous Summer' med sit klingende calypsobeat og smæld med tungen fænger.

Islands inspiration af bl.a. Arcade Fire (der også gæsteoptræder på albummet) kan ikke skjules, men dette skæmmer ikke udtrykket så meget, at dets egen charme går tabt. Det er nemlig stadig dejlig, sødmefyldt indiepop. Længe efter albummet er færdigt, nynner man stadig gladelig med på Nick Diamond og resten af slængets strofer.