Teitur - melankolske vellyde

For tre år siden gik det op for verden, at der er et ørige i forlængelse af Danmark, som starter med F. Den bratte opvågen skyldtes en ung mand, der hoppede ud af sit skandinaviske skjul og med et melankolsk bump landede i det internationale musikmiljø. Den anmelderroste færøske singersong/writer er nu aktuel med album nummer to.

De 13 nye numre er en samling af liveoptagelser, improvisation og skriveøvelser. Lyden er ligeså minimalistisk som på den forudgående 'Poetry & Aeroplanes'. Det simple udtryk bliver understreget af den enkle akustiske guitarlyd, de underdrevne trommer og den naive melodika, der af og til tuder i baggrunden. Melankolien er nøje produceret og emmer af en velfriseret lyd, der af og til (artigt og velopdragent) skriger efter at blive rodet lidt i toppen.

Samtlige sange er, ifølge kunstneren selv, skrevet ud fra ønsket om at give svar på The Beatles' Eleanor Rigby-strofe: "All the lonely people, where do they all come from". Og de fleste sange handler da også om ensomme eksistenser i forskellige afskygninger; tyven, astronauten, det glemte barn og den oversete karruselfører. Bedst fungerer hyldestsangen til Louis Armstrong, 'Louis Louis', og sjovest fremstår den godt og grundigt fordrejede version af Jerry Lee Lewis' klassiker 'Great Balls of Fire'.

I det hele taget er der tale om en mere munter færøsk musiker, selvom hovedstemningen og melodierne stadig egner sig bedst til søndagsdasere og andre, der trænger til mindst muligt spænding på drengen. Er man til action og up-tempo, må man lytte andetsteds.