The Fiery Furnaces - bror og søster overrasker igen

  • Arko Højholt
  • 21. april 2006
  • Print
Kunstner
The Fiery Furnaces
Titel
Bitter Tea
Selskab
Rough Trade/A:larm

Efter den stærkt eksperimenterende, men vellykkede udgivelse 'EP', og den kun få måneder gamle, syrede 'Rehearsing My Choir', hvorpå Matt og Eleanor Friedbergers 82-årige bedstemor medvirker, kan der ikke være tvivl om, at søskendeparret hører til blandt de mere nysgerrige indiemusikere. Men bedst som man troede, at det ikke kunne blive mere mærkeligt, at udtrykket ikke kunne de- og rekonstrueres flere gange, kommer 'Bitter Tea' og viser det præcis modsatte.

Kernen i musikken er stadig den stærkt skizofrene struktur, som igen byder på utallige stilistiske overraskelser. Alt lige fra kinesisk æskestemning og tådansende barok til gnitrende synth og medrivende ballader bliver prøvet af. Det er på én og samme tid frækt famlende og køligt insisterende - ikke mindst på grund af Eleanors vokal, der synes bredere end nogensinde, hvad enten den afspilles baglæns eller ej, og det bliver den faktisk nogle steder.

Det er nærmest umuligt for Matt og Eleanor at holde sig indenfor én ramme, og selvom der dybt nede lyder et fint ekko fra de tidlige albums psykedeliske rock og folk, så er lydfladen nu så spækket med abstrakte og sære symfonier, at det lyder som om, musikken hele tiden prøver at hoppe ud af sig selv. Og det gør 'Bitter Tea' til noget ret specielt. På den der øjenbrynshævende måde.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05