Petter - et ben i hver lejr

  • Esben Hjorth
  • 11. april 2006
  • Print
Kunstner
Petter
Titel
P
Selskab
Universal

Evnen til at udvikle sig og følge med tiden har altid kendetegnet Petter, og det femte album fra Sveriges bedst sælgende rapper er ingen undtagelse. Her prøver han både at give et bud på det nye årtusindes hiphop og lave hits efter tidens populære skabeloner. Det bliver uundgåeligt noget af en mundfuld og resulterer i et album, der nok er modigt, men aldrig rigtigt bliver forløst på den fuldendte facon.

Der er intet ændret ved Petters monotone og sikre flow. Han forekommer mere afslappet end tidligere, hvilket kommer til udtryk i de mange reflekterende tekster. Et vidnesbyrd om en moden kunstner, der har nået et punkt i karrieren, hvor det føles naturligt at perspektivere over livet.

Petter er blevet genforenet med den uforudsigelige producer Thomas Rusiak. Et samarbejde der i 1998 gav succes på Petters debut 'Mitt sjätte sinne'. Med minimalistiske og melodiske beats udstikker Rusiak en spændende eksperimenterende kurs på størstedelen af pladen.

Men den stritter også i en mere populistisk retning på singlen 'Det går bra nu', der lyder som en tro kopi af Snoop-hittet 'Drop it Like it's Hot'. Et uoriginalt, men sikkert pletskud på hitlisten. Det samme bør den smukke 'Storstadsidyl' med en fængende Håkan Hellström-sample være. Til gengæld skvatter Neneh Cherry og Petter over hinanden i den rædselsfulde 'Tête à tête'. Petter har langt fra toppet, men står ved en skillevej, hvor midlerne til at nå endnu højere er til stede.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05