Hess is More - for meget rullekrave

  • Jakob Bagterp
  • 29. marts 2006
  • Print
Kunstner
Hess is More
Titel
Captain Europe
Selskab
Music For Dreams/VME

Laborantkitlen sad godt på Mikkel Hess, da han udgav debuten 'Tip Top Dynamo'. Det var den naturlige uniform, når utraditionelle instrumenter, køleskabslyde og mikroelektronik skulle sammensættes. Det sfæriske og de generte klange har på efterfølgeren 'Captain Europe' ikke forladt enmandsprojektet Hess is More, men har nu fået selskab af beat-programmeringer og flere gæstemusikere.

Foruden multimusiker, burde der også stå kosmopolit på Mikkel Hess' visitkort. Der bliver budt på serbokroatisk sniksnak med trædeorgel og duet med israelske Michal Cohen på 'Love Me Do'. De organiske og løse konstruktioner afløses gennem hele pladen af dansable beats og skabelontænkning. 'Farfisa Rumba' har her fat i den lange ende med sløv drømmeelektro, bitreduceringer og en opbygning, der rummer kreativitet og forfinede modulationer. Resten af pladen grænser til ligegyldigheder med 'Yes Boss' i rollen som det fejlslagne hit. Hvem gider i 2006 overhovedet at høre på dårlig engelsk accent?

'Captain Europe' har som udgangspunkt sat sig på en slidt stol. Akustisk jazz og elektroniske beats er en kombination, der er set utallige gange. Hvis man ikke lægger rullekraven fra sig og tør give lytteren blod, sved og tårer, rummer genren et musikalsk tomrum. En påtaget ironisk distance eller kryptiske sangtitler hjælper ikke til at opretholde lyttelysten, eller til at fjerne fokus fra at 'Captain Europe' i bund og grund er et usammenhængende album.

Alle de bedste intentioner er på plads, når Mikkel Hess vil sende lytteren på en times charterrejse. Men på 'Captain Europe' er det ikke meget bedre, end at købe frysetørret kaffe eller kartofler på glas. Det taler hverken til appetitten eller hjertet.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05