The Tiny - modsætninger mødes

Klicheerne står i kø, når The Tinys musik skal beskrives: Småt og dog så storladent, stille eksplosioner; indsigtsfuld naivitet. Og selvom man nærmer sig kvalmegrænsen for hvad, en anmeldelse må lukke ud af rustne ord, så er der mening bag samtlige. For den lille svenske trio, der spiller på sang, cello, klaver, kontrabas og det løse: legetøjsklaver, sav, casiokeyboard og klokkespil - laver mægtigt/minimalistisk musik.

'Starring; Someone like you' er bandets anden udgivelse. Debutalbummet 'Close Enough' fik stor opmærksomhed i Europa og USA og blandt beundrere kan nævnes Martha Wainwright, Conor Oberst og The Magic Numbers. Ikke at musikken slægter beundrerne på - tværtimod. Men The Tiny har det helt specielle nordiske over sig, som også Björk, Múm og Stina Nordenstam kan prale af - og som får mange til at spidse øren.

Forsanger Ellekari Larssons vokal kan være lige så sart som lyden af sav, men på trods har hun langt mere moden pondus end mange Peter Pan-syndromramte kvindelige kollegaer. Stemmens naive tone underbygger dogmet bag musikken: modsætninger mødes. Det enkle og uskyldsrene møder det storladne og melankolske. Cello møder sav, kontrabas møder legetøjsklaver og så videre.

Det svenske band har trods tydelige aner i en moderne nordisk musiktradition, en særegen lyd, og albummet fremstår som en poetisk kombination af matchende modsætninger. Det halter dog lidt, når det svulstige bliver til The Sound of Music og det uskyldsrene til vuggevise.