Veto - mandat til at imponere

  • Jakob Rom Johansen
  • 24. februar 2006
  • Print
Kunstner
Veto
Titel
There's a Beat in All Machines
Selskab
Tabu/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Hvis Vetos debutalbum sætter standarden for danske rockudgivelser i 2006, så bliver det et sandt jubelår for musikelskere. For her er i sandhed et band, der kan noget.

Da bandet i sensommeren 2005 udsendte ep'en 'I Will Not Listen' var de fem århusianere stort set ukendte, men det skulle snart ændre sig. Anmelderne var vilde, og singlen 'You Are a Knife' strøg til tops på DR's videohitliste Liga DK, ligesom 'From A to B' senere toppede Det Elektriske Barometer i seks uger. Samtidig opbyggede Veto et ry som et glimrende liveband. Alt sammen inden debuten var på gaden.

Således er der store forventninger til bandet, og debuten indfrier dem til fulde. Det er kølig og stilsikker storbyrock, hvor guitarspillet, især på den fremragende 'Self-made', minder lidt om det, man finder hos New Yorkerne i Interpol. Men strejfet af en elektronisk puls blandet med den gennemførte og rå rock giver alligevel Veto deres egen lyd. Sangene er flotte og emmer af søgen og længsel efter et fast holdepunkt. Foruden stærke sange er Veto velsignet med Troels Abrahamsen, som besidder en virkelig imponerende vokal, der formår at bære rocklyden og de gode tekster. Det er bestemt ikke ethvert band forundt. Der er ganske enkelt ikke et dårligt nummer på denne gennemsolide og stramt spillede debut, som rundes flot af med den todelte 'It's a Test', der flår i næsen af blottede følelser.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Christian Harring


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05