Radio Recordings - radio på cd

  • Emil Kragh-Schwarz
  • 1. februar 2006
  • Print
Kunstner
Diverse kunstnere
Titel
Radio Recordings Three
Selskab
DR/Playground

Ligesom det to forrige udgivelser i DR's serie af 'Radio Recordings'-udgivelser er den tredje i rækken udtryk for et prisværdigt projekt. Det handler om at præsentere den brede befolkning for dansk, elektronisk undergrund, og dertil har man valgt en række af landets fremmeste producere i primært house- og technogenrerne.

Desværre stopper roserne mere eller mindre her, for selvom man måske kommer langt, så kommer man ikke hele vejen med gode intentioner og habile bidragsydere alene. Mr. Kemi og makkeren Amox byder ellers pænt velkommen med et lidt mere tilbagelænet track end sædvanligt, og så bliver den store danske technohelt Trentemøllers tur - oven i købet med forstærkning i form af Banzai Republics helt egen Buda. Det samarbejde er der kommet det atmosfæriske ambientnummer 'Gamma' ud af. Et nummer der lige som Mr. Kemi & Amox' 'Thirsty In The Morning' er fint, om end en smule skuffende, Trentemøllers normale niveau taget i betragtning.

Udgivelsens svaghed er ikke så meget de enkelte numre, som det er sammenspillet mellem dem. Der er i flere tilfælde tale om numre, som vil fungere upåklageligt som dj-værktøjer, men i kraft af deres struktur ikke formår at være bindeled mellem det forrige og det kommende. Af den grund havde nok været at fortrække, hvis DR havde hyret en dj, der, som Thomas Madvig og Krede gjorde det med Det Store Mix cd'erne i sin tid, kunne kompilere og mikse numrene.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05