Pato - urbant gadekryds

  • Tue Sørensen
  • 30. december 2005
  • Print
Kunstner
Pato
Titel
Music For Early Birds & Nighthawks
Selskab
Flamingo/Universal

Debutalbummet fra Pato er den første udgivelse på Jokerens pladeselskab Flamingo Records og et ganske overraskende og modigt åbningstræk. Førstesinglen 'Nighthawks' har allerede været i rotation som Ugens Uundgåelige på P3, og nummeret siger en del om de melodiske kvaliteter, der er i spil.

I stil med den gamle House Of Pain-frontmand Everlast flyder Pato ubesværet og naturligt ud og ind mellem hiphop, rock, blues, reggae og ska i noget der kunne minde om et urbant gadekryds. Det er et soundtrack til det moderne og bevidste storbymenneske, der lever efter devisen om, at storbyen aldrig sover.

Med sin hæse og barytone stemme synger, rapper og mumler Pato lytteren igennem den ene sindsstemning efter den anden. Fra den desillusionerede og indelukkede 'Old Number Sixteen' til den fyrige og rockede 'Distance', og videre til marcherende trommer og old school-scratch på den cool og tilbageskuende 'Ancient Times'.

Til trods for de mange inspirationskilder hæmmes 'Music For Early Birds & Nighthawks' af et gennemgående sløvt tempo, der sammen med Patos til tider begrænsede vokale kvaliteter i længden bliver en smule enerverende. Det ændrer dog ikke på, at debuten er et interessant og øjenåbnende bekendtskab. Og så kunne den melankolske kærlighedserklæring 'Make it Work' godt gå hen og blive vinterens store ørehænger.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05