Alog - nordmænd samler op

  • Emil Kragh-Schwarz
  • 21. december 2005
  • Print
Kunstner
Alog
Titel
Catch That Totem!
Selskab
Melektronikk/Dotshop.se

Sidst vi havde fat i Alog, kaldte jeg dem et af Norges mest interessante bands. Dengang var anledningen til de bevingede ord deres seneste og aldeles fremragende album 'Miniatures'. Allerede nu, mindre end et år efter, får jeg endnu en anledning. En kompilering, der samler op på den norske duos uudgivne materiale fra perioden 1998-2005.

Som på de tre foregående, regulære studiealbums bevæger Alog sig her i spændingsfeltet mellem electronica og moderne kompositionsmusik. Folk som Steve Reich og Philip Glass giver genlyd i baggrunden, men de gør det sammen med avant electronica folk som Kim Hiorthøy. Hiorthøy, der da også er reference til på nummeret med den mundrette titel 'Hej, vart blev det av DAT'en, Kim?'.

Det er de små finurlige ideer, det overraskende indslag og de utraditionelle parringer, der gør udslaget for Alog. I spændingsfelterne sker der, oftere end andre steder, spændende ting. Men i modsætning til 'Miniatures' er det desværre ikke helt uproblematisk på 'Catch That Totem!'. Det til tider nærmest droneagtige lyduniverset sprudler stadig af iderigdom, men man fornemmer ikke den klare ide i albummets udvikling, som man har gjort det i bandets tidligere værker.

I og for sig er numrene mindst ligeså habile som tidligere, men man fornemmer, at de ikke er lavet til sammenhængen, og det er en anelse ærgerligt. Udtrykket er unikt nok, til at man kan se igennem fingre med manglerne, men formentlig kan man først for alvor glæde sig, når et nyt album er i vente.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Hold øje med Alog Mere om Alog
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01