Jason Forrest - verdens største gryderet

  • Emil Kragh-Schwarz
  • 3. oktober 2005
  • Print
Kunstner
Jason Forrest
Titel
Shamelessly Exciting
Selskab
Sonig/Dotshop.se

Engang hed han Donna Summer. Dengang var han bidt af en ualmindelig gal sampler og havde efter eget udsagn samplet hendes navn. I dag udgiver han under eget navn, men samplerkærligheden er intakt. 'Shamelessly Exciting' er således en tour de force i uforudsigelig genreparring og en overvældende demonstration af samplerens tilsyneladende uendelige muligheder. Her er swingende jazzblæsere, rockende bluesguitarer, 70'er-nostalgiske softrock-melodier, fængende popvokaler, fandenivoldske breakcorerytmer og sågar et helt nummer bestående af guitarriffene fra Forrests 36 favoritpunksange.

Allestedsnærværende David Grubbs hjælper på første skæring, der med sin pumpende rytme får lytteren op af stolen. Men netop som man har vænnet sig til det høje tempo, slutter nummeret, og det næste tager med et stille folk-inspireret sample tempoet helt ned igen. For en stund. Der går nemlig ikke meget mere end et halvt minut, før en brutal breakcoreprogrammering overtager styringen. Herefter får vi lov at opleve Forrests 36 omtalte punkfavoritter, hvorefter 'Storming Blues Rock' tager over med et vildt rockende bluessample. Efter den omgang skal vi gudhjælpemig lægge øre til en popperle, og sådan bliver det ved fem numre endnu. Kun det uventede kan man forvente.

Det mest imponerende ved herligheden er imidlertid, at det fungerer - at albummet på forunderlig vis fremstår helstøbt. Her skelnes ikke mellem genrer, men udelukkende mellem godt og dårligt.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02