Devendra Banhart - hippien springer ud af skabet

Så sprang han ud af skabet. Den unge amerikanske singer/songwriter Devendra Banhart virker som det tætteste, vi endnu er kommet på en reinkarnation af selveste Jim Morrison. Udseendet har siden gennembrudet sidste år talt sit eget sprog, og på hans fjerde plade, 'Cripple Crow', er han nu også musikalsk sprunget ud af et psykedelisk 60'er-skab i sange som 'Long Haired Child' og 'Hey Mama Wolf'.

Men Banhart er om nogen ikke en kunstner, der lader sig begrænse. Derfor lyder han mest af alt blot som sig selv. Dybt alvorlig, barnlig og grænsende til det øretæve-indbydende på samme tid. Fra sang til sang. Derfor er det den store spændvidde i Banharts udtryk og den uimodståelige charme, man imponeres over og forelsker sig i.
Fra anti-krigssangen 'Heard Somebody Say' med det enkelt formulerede budskab »It's simple, we don't wanna kill«, til en soulsang så smuk, som kom den fra Otis Redding i 'Little Boys', har Banharts brug af sit liveorkester i studiet givet hans sange et større og rigere udtryk end sidste års to akustiske udgivelser.

Imellem disse alvorlige, pjattede og kærlige sange lader Banhart sin sydamerikanske barndom høre i de spansk-sprogede latin-sange 'Quedate Luna' og Santa Maria Da Feira'. Altsammen hænger det hjerteskærende, alvorligt og muntert sammen med den akustiske guitar og den fortællende stemme som det samlende redskab for Banharts musik-elskende hjerte.