Iggy Pop - stadig vild, vred og vedkommende

Endnu en opsamling fra en bedstefar med rockstjernestatus, og så endda et dobbelt album! Er det virkeligt nødvendigt, tænker man? Men når bedstefaderen er James Osterberg, bedre kendt som Iggy Pop, så er der grund til at ofre opmærksomhed på 'A million in Prizes'.

Hvis man er i tvivl er disc 1 alt, man skal bruge for at bevise det. Først en ordentlig stak numre med the Stooges, hvor Iggy grundlagde myten om sig selv som en vanvittig performer, der skar sig selv til blods på scenen og kickstartede punken før tid. Selv over 30 år efter indspilningen, er det stadig noget af det mest indædte og beskidte, som rocken har at byde på.

Resten af disc 1 er taget fra det kunstneriske højdepunkt for Iggy Pops solokarriere, pladerne 'The Idiot' og 'Lust for Life', der indeholder alt fra kuldslået storbymusik til livskraftige rockbrøl. De blev produceret af David Bowie, der i 1976 hev Iggy ud af tilværelsen som hjemløs narkoman og med til Berlin og bragte Iggy tilbage til de levende - både bogstaveligt og kunstnerisk.

Disc 2 kan man til gengæld godt undvære. Det er en blanding af spøjse duetter og delvist velfungerende solonumre, men det bliver aldrig rigtigt interessant. Denne del af opsamlingen viser, at perioden, der sikrer Iggy Pop en vigtig plads i rockhistorien, ligger før 1978.

Selv om man dermed kun behøver den ene halvdel af albummet, er denne rigeligt med bevis for, at "The godfather of punk" stadig har fortjent opmærksomheden.