Missy Elliot - den store menu

  • Jakob Haahr-Pedersen
  • 8. juli 2005
  • Print
Kunstner
Missy Elliott
Titel
The Cookbook
Selskab
Warner

Med et intet mindre end imponerende cv som både soloartist, producer og tøjdesigner bejler Missy Elliot for alvor til titlen som 'the hardest working woman in showbiz'. På sit seneste og mest gennemførte og personlige udspil 'The Cookbook' tyder alt på, at hun bliver ved, fordi hun simpelthen ikke kan lade være.

I den lækre sort/hvide booklet poserer Missy som vaske- og kogekone i bedste 1920'er-stil, og vi skal også en del år tilbage for at finde den æra, der udgør pladens omdrejningspunkt; old school-hip hoppen. Den legendariske konge af historiefortællinger Slick Rick medvirker på 'Irresistible delicious', hans klassiske vokalrutine er genbrugt som omkvæd på 'On & On', mens 'We run this' sampler Sugarhill Gangs 'Apache'.

De tre numre giver også et godt billede af pladens bredde fra insisterende dansegulvspleasere til smukke og dybe ballader. Tilfælles har de originaliteten og en detaljerigdom, der emmer af musikalsk overskud og nysgerrighed. Hvem andre end Missy ville for eksempel konsekvent scratche sine vokaler ind i de ellers så stilrene ballader?

I modsætning til tidligere, hvor Missys faste musikalske makker, den ihærdige producer Timbaland har skruet på knapperne på størstedelen af hendes ting, har der denne gang være en række andre prominente producernavne inde over. Således har Timbaland denne gang kun produceret to af pladens 16 skæringer, og producerstolen er i stedet overladt til hitsnedkere som bl.a. The Neptunes, Scott Storch og Craig X. Et valg der klæder Missy som vokalist og giver pladen et mere varieret, organisk og varmt lydbillede.

I en tid hvor hiphopudgivelser ofte klinger hult som de kasseapparater, de hurtigst muligt skal fylde, lyder 'The Cookbook' som intet mindre end en kærlighedserklæring til det at skabe musik. Lutter lækkerier fra en mesterkoks kogebog.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05