Ferenc - acid to the people

  • Christoffer H. Malling
  • 24. juni 2005
  • Print
Kunstner
Ferenc
Titel
Fraximal
Selskab
Kompakt

Den spanske duo Ferenc har med 'Fraximal' begået en acid tour-de-force udi technoens univers. Maxi Ruiz og Fra Soler har fået det privilegium, at udgive på det køln'ske superlabel Kompakt, hvor de før har fået udgivet to og en halv 12"ere. Debutalbummet er betragteligt mere udviklet i kompositionerne end deres første udgivelse på Kompakt, EP'en 'Yes Sir I Can Hardcore' fra 2003. Hvor denne lydmæssigt er hen ad den senere electro-bølge med Tiefschwarz og Black Strobe som hovednavne, fremstår 'Fraximal' mere minimal, tænksom og velvillig overfor en acid-lyd af den gamle skole.

Er man ikke til tunge techno-beats og de karakteristiske acid-lyde fra Roland 303'er-maskinen bør der ikke læses videre. Numrene er variationer over hovedsageligt det samme tema, hvilket gør enkelte af dem overflødige. 'Bocaseca 1.0' og 'Vinagreta' afslører duoens spanske oprindelse med baleariske house-elementer, og albummets eneste vokal på sidstnævnte nummer ved franske Jennifer Cardini. Men Ferenc gør det bedst med den tunge og dybe bass understøttet af hypnotiserende og trancede baggrunde repræsenteret ved 'Sandia', 'Neng' og 'Nitsa Is 11'. Herudover må albummets eneste tidligere udgivne nummer, 'France' også fremhæves for dets superbe forening af technoens grundsten og det pulserende acid-loop.

Fraximal kunne godt have været foruden mindst et par af numrene, men trods fyldet er det bestemt anbefalelsesværdigt. En behersket brug af de ellers så distinkte dansegulvs-elementer fusioneret med nøje afstemte beats og arrangementer signalerer et stort talent og gør duoen værd at holde øje med i fremtiden.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Hold øje med Ferenc Mere om Ferenc
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05