Billy Corgan - græskaret der rådnede

  • Jeppe Kiel Revsbech
  • 17. juni 2005
  • Print
Kunstner
Billy Corgan
Titel
TheFutureEmbrace
Selskab
Warner

En skuffelse. Sådan føles mødet med Billy Corgans solodebut, 'TheFutureEmbrace'. Efter fem album med Smashing Pumpkins har Billy Corgan for længst cementeret sig som én af vor tids største sangskrivere. Fra de krybende ballader til den flænsende rock har han trykket næver med en generation af unge, som så lyset i den skaldede frontmand og de smadrede græskar. Men det er en rocksaga blot.

Efter den ambitiøse 'Machina/The Machines Of God' gik Pumpkins hvert til sit, og Corgan fløj siden ud og faldt brat med supergruppen Zwan. 'TheFutureEmbrace' har imidlertid en del til fælles med mesterværket 'Adore' fra 1998, som viste Smashing Pumpkins fra en mere elektronisk side. Dengang var genreskiftet både velkomment og vellykket, men 'TheFutureEmbrace' mangler i høj grad tyngde til at kunne retfærdiggøre det syntetiske snit denne gang.

Numre som 'TheCameraEye' og 'Walking Shade' er for diffuse og melodisk letkøbte til at høre hjemme på et Corgan-album. Han kan så meget mere end det, hvilket han beviser på The Bee Gees' 'ToLoveSomebody', der er en smuk duet med Robert Smith fra The Cure. Men den slags øjeblikke er der alt for få af på 'TheFutureEmbrace'. Corgan anno 2005 er mest af alt en trist affære. Ærgeligt nok.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05