Sarah Hepburn - hiver stikket hjem

  • Nicolai Bølstad
  • 13. juni 2005
  • Print
Kunstner
Sarah Hepburn
Titel
Stars And Haze
Selskab
Copenhagen Records

Med et herligt drive kaster 'Hey...ok' sig hovedkuls ud i et charmetogt, der ikke sådan lige lader sig gå ubemærket hen, og dansk-amerikaneren Sarah Hepburns talent får de helt rette rammer at udspille sig inden for. Det er samtidigt også sporet, der indleder den sidste halvdel af albummet, der skæmmes af en lidt for anonym famlen i begyndelsen.

Først på sidste del af pladen stilles en udpræget sans for detaljen til skue, og små, delikate finesser tildeler afslutningen på 'Stars And Haze' et smukt slør af afdæmpet vemod. Særligt de meget Nick Drake'ske 'Lowell Avenue' og 'Last Words' giver anledning til, at gåsehuden indfinder sig, idet Sarah Hepburn med både det følte guitarspil, den behageligt hæse vokal og de sørgmodige harmonier fremstår som en kvindelig pendant til den dystre, britiske folkexcentriker.

Udover den krystalklare reference til den afdøde brite, leger albummet kispus med særligt americanaen, idet både banjo, pedal steel og mundharmonika får lov at boltre sig i ungdommelig kådhed. Materialet holder til en kvalitetsmættet ep, men formår desværre ikke at fastholde lytterens interesse gennem hele albumformatets spilletid. Ærgerligt.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05