Printer - beats i strækmarch

  • Jesper Vestergaard
  • 3. juni 2005
  • Print
Kunstner
Printer
Titel
Rhizomatic Baby
Selskab
Statler & Waldorf/VME

En printer har den forunderlige egenskab, at den på den ene side kan lave inderlige og betagende udskrifter og på den anden skyde løs med hurtige kopier. Ideelt er det, når de to ting går op i en højere enhed, og oversættelsen fra den digitale virkelighed til den analoge vækker både genklang og nydelse.

Det sker desværre kun i få øjeblikke hos den københavnske elektroniske gruppe af samme navn som den moderne opfindelse. Siden den tre år gamle debut-ep 'Absence' har de kastet det meste af deres mere følsomme arvegods over styr og foretaget et fatalt gearskifte i retningen af kontant electro. De melankolske og melodiske elementer fra forgængerens Radiohead-inspirerede indietronica er blevet afløst af beats i strækmarch, tonsende synths og en tæt på aldeles ufølsom vokal, imens hovedparten af det melodiske potentiale druknes i et dunkende hav af monotoni.

Musikken fungerer godt i de få afdæmpede numre, der trods alt er ladt tilbage. Her kommer den mere fintfølte del af produktionen til sin ret. De stilfærdigt opbyggelige numre som 'Don't Expect' med sin overraskende bevægelse fra indiepop til techno og det smukt stereoudspændte 'Erased by the Swan' er således mere spændende, alene fordi melodierne får lov til at løfte sig.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05