Scout Niblett - kantede følelser

  • Kristian Keller
  • 20. maj 2005
  • Print
Kunstner
Scout Niblett
Titel
Kidnapped by Neptune
Selskab
Too Pure/Playground

Engelske Scout Niblett er en ener. Selv om hun har kvaliteter, der kan sammenlignes med PJ Harvey og Cat Power, så er sangerinden bare sin helt egen. Det tager kun få sekunder at opdage. På sit tredje album leverer hun igen en god blanding af hendes vanvittige, bluesede støjrockkompositioner.

Femten sange på 55 minutter er måske lige i overkanten. Dertil er englænderens stil for kantet. Ofte synger hun nærmest acappella, andre gange er hun akkompagneret af en blid guitar. Og så pludselig. Forvrænget guitar og febrilske trommer. Som et uvarslet tordenvejr buldrer de ind over de stille kompositioner. Som et enpersons The White Stripes.

Mens Scout Niblett har en hungrende og smertende vokal, der mest lyder som Cat Power, så begrænser hendes kundskaber på guitar og trommer sig til de simple riff og beats. Som på 'Safety Pants', hvor hun nærmest uendeligt gentager "Come on, honey, what are you doing to me?" til et ligeså repeterende trommebeat. Men det er også mere stemninger hendes musik handler om. Og dem er hun god til.

Der ligger en ulmende ængstelighed lige under overfladen, der holder den sikkert melankolien selskab. Scout Niblett virker klart frustreret, og det er det, der trods alt gør hendes musik så enerverende oprigtig. Der ligger rene følelser bag. Og de er aldrig langt fra at kravle op til overfladen og på det nærmeste besætte englænderen.

Scout Niblett er ikke til de sarte, men hendes uslebne kanter er absolut prisværdige.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05