In Bed With Nova - så sover vi igen

  • Rasmus Strøyer Christophersen
  • 12. maj 2005
  • Print
Kunstner
In Bed With Nova
Titel
Première nuit
Selskab
Nova Records/Wagram / Bonnier/Amigo

Jazzede numre med en snært af soul, downbeat til det søde sovekammer og Afrika møder amerikanernes land. Det er, hvad du får på udspillet fra franske Nova Records. Den franske Radio Nova har efterhånden udgivet flere små compilations, der ikke vækker den store opsigt på de nordlige breddegrader, hvor Danmark befinder sig, og det er i og for sig forståeligt nok.

Musikken er ikke dårlig, ikke uoriginal og ej heller decideret kedelig. Det er bare så fandens svært at gennemskue, hvad det er, vi som lyttere skal med Novas plader. Især denne sengeliggende og aldeles afslappede affære. Rar, venlig og sympatisk, men også fraværende og fjern. Det er væsentlige numre på en uvæsentlig compilation.

Kunsterne er store navne fra både før og nu, og det samme kan siges om pladeselskaberne, der har dem i stald. John Coltrane og Abdullah Ibrahim fra fortiden møder Boards of Canada, Prefuse 73 og Cinematic Orchestra af i dag. Dertil kommer afdæmpede udgaver af RZA og David Holmes. Meget godt og lidet dårligt, og så alligevel.

Pladen er mest af alt en chance for at høre musik, mens man byder sin kære mor på en kop kaffe og en cigaret, hvis hun du da ellers røg. Visse ville måske bruge det som 'godnat og sov godt' musik, og andre igen som musik til de sene nattetimer, hvor røgen og beruselsen har sat sine spor, og talen ikke længere er en mulighed. Jo, mulighederne er der, men det fås bare bedre, ikke mindst hver for sig. Hermed en opfordring til at give hver kunstner et lyt på deres egen udgivelser. Det fortjener de.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Hold øje med John Coltrane Mere om John Coltrane
Hold øje med David Holmes Mere om David Holmes
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05