Deep Zee

Med et bandnavn som Deep Zee og en pladetitel som ‘Zero to Nine’ kunne man sagtens risikere at blive sat i den helt forkerte bås som noget i retning af et europop- eller tysker techno-orkester. Men således forholder det sig heldigvis ikke med de to musikere og den ene sanger i danske Deep Zee.

Ambitionerne er langt højere. Det er i stedet med inspiration fra Nick Cave til Madonna krydret med onkel Tom Waits og triphopperne Portishead, at Deep Zee definerer sig selv, som et bud på populære og eksperimentale toner i én stor smeltedigel.

Popmusik i moderne klæder er der rigeligt af. Det starter for alvor med ‘I Walk Alone’, hvor en Madonna-klingende elektronisk popmusik lyder, som det gerne ville danse sig ind i dagtimernes hitradio sendeflade. Respekt for det, men sangskrivningen følger ikke rigtigt med, og sangen står derfor mere som en skabelon end som en fuldendt komposition.

Og sådan, i samme spor, drejer trioens ni sange sig omkring samme form uden rigtig at komme ud af formens favntag. Ingredienserne sidder ligesom fast, simpelthen. Det lød måske også for ambitiøst med så bredt et spekter at brede sig over musikalsk, frem for at finde og udvikle en mere ren og personlig sangskrivning før designet af lyden.